Byggeriet forløber meget planmæssigt. I ugens løb blev spærene til tagkonstruktionen monteret, så nu kan man få et indtryk af hallens størrelse.
De sidste detaljer for byggeriet blev også aftalt i ugens løb, ligesom rammerne for en række nye depotrum mellem P-plads og kunststofbanen blev sat op.
Det er fortsat planen i løbet af juli måned at flytte restaurant og køkken til den anden ende af bygningen ud mod fodboldbanerne og den nye hal. Og i tilknytning til restauranten etableres der en udendørs terrasse som vender mod vest, så man kan nyde godt af
solen sidst på dagen.
Se Mattias Elvers fotos af byggeriet uge for uge på
skovserfoto.dk
Følg også med på siderne om byggeriet:
Ny hal
Foto: Henning Balslev Clausen den 24.3.2011.