Cookies

Ang. Super Masters omtale i medierne

4/19/2011 10:21 AM |  Skovshoved Idrætsforening |  Henning B. Clausen

Super Master omtales i Villabyerne

Villabyerne og andre medier har bragt en historie om, at Skovshoveds Super Masters den 2. april var involveret i en episode på Gentofte Stadion, hvor et drengehold fra Jægersborg og en stadionvagt følte sig forulempede af Skovshoveds Super Masters.

Om end der er tale om en journalistisk stramning i beskrivelsen af episoden, så er Fodboldafdelingen og Super Masters enige i, at Super Masters ikke opførte sig ordentligt, til gene for både drengene fra Jægersborg og Gentofte Stadions medarbejder.

Selvtægt, uanset hvor uheldig man kan være med baneplanlægning, og uanset hvor mange misforståelser der er gået forud, vil aldrig være en acceptabel vej frem. Fodboldafdelingen beklager episoden, har taget Super Masters 2 årige karantæne på Gentofte Stadion til efterretning, og er enige i og vil arbejde for at medarbejdere i Gentofte Kommune skal føle sig sikre i udøvelsen af deres arbejde. Vi er i kontakt med Gentofte Stadion derom, ligesom vi er i kontakt med Jægersborg med henblik på et forsoningsmøde så alle parter, ikke mindst Jægersborgs drenge, kan have tillid til Skovshoved IFs fodboldafdeling og Super Masters.

Hovedbestyrelsen behandler sagen endeligt på førstkommende bestyrelsesmøde.

Fodboldudvalget bestyrelse







 
Delete item?