Alle fire danske singler gik videre fra deres førsterundekamp ved VM. Desværre måtte vores unge damedouble se sig slået i en tæt VM-debut.
Den første dansker på banen var Mia Blichfeldt, der samtidig fik sin VM-debut.
Den 20-årige danmarksmester anno 2014 satte sig fra start på kampen mod Febienne Deprez, hvor hun blandt andet bragte sig foran 8-2, før hun tog første sæt 21-10.
I andet sæt var det tyskeren, der fik den bedste start. Hun var foran med 8-6, men derfra tog Blicheldt teten og vandt sikkert 21-12. Derfor var det da også en ganske godt tilfreds VM-debutant, som vi mødte efter kampen, og som fik rystet den store nervøsitet af sig.
Line Kjærsfeldt gjorde Mia Blichfeldt kunsten efter, da hun i sin førsterundekamp mod Maria Utilina vandt 21-15, 21-19.
Hun skal ligesom sin danske damesinglemakker op mod japansk modstand i morgen. Og hvilken modstand. Kjærsfeldt møder førsteseedede Akane Yamaguchi, som hun håber på at kunne bide sig fast på.
Den ubesejrede stime kommer naturligvis ikke kun fra den enkle kamp, men også fra Antonsens sejr ved Scottish Open 2016, hvor han af gode grunde ikke tabte en kamp på vej mod turneringssejren.
Det var i Emirates Arena, at ”The Next One” blev født, og her kan du høre, hvordan sekstenseedede Antonsen oplevede kampen, samt hvordan han ser frem mod sin andenrunde kamp mod Tommy Sugiarto.
Desværre klarede den unge damedouble med Rikke Søby og Julie Finne-Ipsen sig ikke videre til anden runde ved deres første VM.
Danskerne spillede et flot første sæt, som de vandt 21-13, men i andet måtte de se sig slået med 18-21 til Kai Hsin Chiang/Shih Han Hung.
I tredje sæt kæmpede danskerne sig tilbage af flere omgange og var med til 18-18, men på de afgørende bolde løb taiwanerne med pointene, så resultatet af sættet blev 21-19.
22-årige Søby og Finne-Ipsen kan dog se tilbage på et VM-forløb, hvor de kan tage flere positive ting med videre til deres efterårssæson.
Emil Holst sikrede Danmark en sejr over Sverige, da han overbevisende slog Felix Burestedt med 21-13, 21-8. Nu venter selveste Lin Dan, som Emil Holst tidligere har slået ved German Open, og han tror på, at den bedrift kan gentage sig.
Danske kampe mandag den 21. august – VM’s første dag:
Mia Blichfeldt (44) vs. Fabienne Deprez (49, Tyskland): 21-10, 21-12
Line Kjærsfeldt (37) vs. Maria Ulitina (63, Ukraine): 21-15, 21-19
Anders Antonsen (s14) vs. Fabian Roth (36, Tyskland): 21-15, 21-16
Julie Finne-Ipsen/Rikke Søby (28) vs. Kai Hsin Chiang/Shih Han Hung (30, Taiwan): 21-13, 18-21, 19-21
Emil Holst (39) vs. Felix Burestedt (136, Sverige): 21-13, 21-8
Husk at du kan følge VM live på TV 2 PLAY og TV 2 SPORT
Tirsdag:
Kl. 12.00-14.30 på TV 2 SPORT
Kl. 14.30-18.00 på TV 2 Play
Kl. 18.00-01.00 på TV 2 SPORT