Cookies
Badminton Photo

Flot comeback sender Boe/Mogensen i Korea Open-finalen

9/16/2017 5:06 PM |  XXBadminton DK res |  Kristine Liv Lund-Pedersen
Der var dansk deltagelse i to semifinaler ved Superseries-turneringen Korea Open. Her deltog nemlig både damedoublen med Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl og herredoublen med Mathias Boe/Carsten Mogensen. Ud af de to kampe blev det til én dansk finaleplads til herredoublen.

Mathias Boe og Carsten Mogensen stod i deres semifinale overfor Takuro Hoki og Yugo Kobayashi fra Japan. De to par havde inden dagens opgør mødt hinanden to gang, og det var blevet til dansk sejr i begge kampe. I dag fik japanerne dog den bedste start på kampen, hvor de bragte sig foran 8-3 i første sæt. Denne dominans blev desværre ved i hele sættet, og den danske herredouble måtte se sig slået 21-17.

Vil du se stjernerne i Danmark? Køb billet til DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR

I andet sæt kom japanerne godt fra start igen, og de bragte sig foran 7-1. Den danske herredouble kæmpede sig dog rigtig flot tilbage og var kun bagud med to ved ophold. Boe og Mogensen fortsatte med at kæmpe og bragte sig for første gang foran i kampen ved stillingen 15-14. Japanerne kom alligevel foran igen, men bagud 15-16 tog danskerne seks point i streg og vandt sættet.

Tredje sæt var tæt meget af tiden, men ved stillingen 18-17 tog den danske herredouble tre point i streg og kunne på deres første matchbold spille sig i finalen. Her venter en uden tvivl seværdig kamp mod Kevin Sukamuljo og Marcus Gideon fra Indonesien. Danskerne har slået dem i de to seneste opgør, men begge kampe er gået i tre sæt.

- Jeg synes, det var en lidt klassisk Boe/Mogensen kamp. De har vist så mange gange før, at man ikke nødvendigvis skal ramme topniveau i hele kampen, men det vigtige er, at man som makkerpar finder sammen på de vigtige tidspunkter og hæver niveauet, når der er behov for det. Japanerne pressede os godt, men Boe og Mogensen spillede godt, når der var behov for det, siger cheflandstræner Kenneth Jonassen. 

Video: Kom i stemning til årets DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR

- Det bliver en storkamp i morgen, og det plejer at være seværdige badminton, men niveauet skal også lige hæves en anelse, slutter Jonassen.

Tæt damedouble
Det var en gentagelse af dette års All England-finale, da Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl i deres semifinale stod overfor Chang Ye Na og Lee So Hee fra Korea. Dengang vandt koreanerne, men i de to efterfølgende opgør til Malaysia- og Singapore Open har parrene vundet en kamp hver.

Kom med til Danisa Denmark Junior

I dag stod de så overfor for hinanden for fjerde gang i år. Den danske damedouble fik ikke den bedste start på første sæt, hvor de kom bagud 6-3. Men danskerne kæmpede sig tilbage, og ved ophold førte de med et enkelt point. Herfra tog de flere gode ryk og vandt sættet 21-17.

I andet sæt kom koreanerne igen godt fra start og tog en solid føring på 8-3. Danskerne kæmpede sig endnu engang tilbage og udlignede flere gange, men det var desværre ikke nok i denne omgang, og hjemmebaneparret tog sættet 21-18.

Badminton Danmark holder lagersalg – læs mere her.

I tredje sæt kom Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl foran 2-0, men herfra rykkede det koreanske par fra dem og så sig ikke tilbage. Derfor måtte den danske damedouble desværre se sig slået 21-14 i tredje sæt.

- På nogle områder bliver det en lidt anderledes kamp, end vi havde forventet. Vi spiller rigtig godt fra start og rammer et flot niveau på den side, hvor vi har haft problemer hele ugen. I andet og tredje sæt får vi ikke ramt samme niveau, og de spiller bedre, og vi laver lidt for mange fejl, siger Kenneth Jonassen.








 
Delete item?