Den danske herredouble Kim Astrup/Anders Skaarup Rasmussen vinder deres første kamp i hovedturneringen.
Herredoublen Kim Astrup/Anders Skaarup Rasmussen sikrer endnu en sejr til den danske badmintonlejr ved DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR. De gik fra banen med cifrene 21-8, 23-21.
Danskerne kommer godt fra start i første sæt og skaber hurtigt en komfortabel føring. De korte dueller dominerer primært og går til den danske herredoubles fordel. De indonesiske modstandere Angriawan/Hardianto formår aldrig at true Kim Astrup/Anders Skaarup Rasmussen, der vinder sættet overlegent, 21-8.
Indoneserne finder ny energi i starten af andet sæt, hvor de stille og roligt får skabt et hul til den danske herredouble, der begynder sættet defensivt. Efter opholdet ved elleve i andet sæt kæmper Kim Astrup/Anders Skaarup Rasmussen sig dog flot tilbage, og de får lukket den indonesiske føring. Den lidt dårlige start på sættet skyldes ifølge Kim Astrup, at indoneserne skruer uventet op for tempoet.
- I anden sæt begynder de at skrue op for tempoet, og det kommer bag på os. Jeg er rigtig tilfreds med den måde, vi håndterer det på. Vi arbejder os stille og roligt tilbage i kampen og får lukket den med to til sidst.
Se også interviewet her.
Efter kampen var det naturligvis en tilfreds dansk herredouble, der er glade for de justeringer i anden sæt, som i sidste ende sikrede dem sejren.
- Vi får brugt hele banen og får slappet mere af. Vi får fokuseret på de ting, som vi hver især er gode til, og det ender med, at vi får fremprovokeret nogle point til sidst. Så det var en virkelig lækker sejr.
Dermed vinder endnu en dansk repræsentant ved dette DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR.
Følg også med i dagens resultater her.