Cookies
Badminton Photo

Hjemmebanefavoritten ude af DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR

10/20/2017 9:58 PM |  XXBadminton DK res |  Ida Zander & Jade Wittenkamp

Den ene af kvartfinalerne i herresingle så ud til at blive et brag, da verdens nummer 1 og 8 skulle møde hinanden på banerne i main hall i Odense. 


Tribunerne var fyldt fredag aften i Odense og larmen var øredøvende, da Viktor Axelsen trådte ind i main hall fredag aften. Tilskuerne havde noget af en kamp at se frem til, da det var verdens nummer otte, indiske Kidambi Srikanth, der stod på den anden side af nettet. 


De to herrer har mødt hinanden 5 gange før hvoraf Axelsen har vundet de sidste tre af dem. Da spillerne stod klar, og kampen gik i gang, var det med fuld fart på. Og som kampens første point gik til Axelsen brød publikum ud i jubel. 


Det så godt ud for Axelsen som hurtigt tog en føring på 9-3 efter blot fem minutter. Selvom føringen var stor, sørgede begge herrer for underholdning fra start af med lange dueller, kast efter bolden og kryds og rul ved nettet. Axelsen holdte dog føringen frem til ophold med 11-5. 


Læs også: Nøhr/Thygesen efter nederlag: Vi skal arbejde på vores makkerskab og ser frem mod nye turneringer


Også efter opholdet holdt Axelsen føringen, men Srikanth pressede Axelsen til at lave fejl og inderen hev et par gode point hjem i slutningen af første sæt. Showmanen kom frem i Axelsen, der leverede underholdende point til slut, og da han vandt første sæt med 21-14 på en challenge var tilskuerne til at høre højt og tydeligt. 


I andet sæt fulgtes de to herrer ad, og tager et point hver frem til 3-3, men efter et par gode offensive dueller fra Srikanth trak han fra i starten af første sæt. Frem mod opholdet lavede inderen et par fejl og Axelsen satte tempo på. Danskeren gik til ophold med hans første føring i sættet på 11-10. 


Hen mod slutningen af andet sæt fulgtes de to spillere ad og kæmpede begge bravt med redninger fra gulvet af. I slutningen af andet sæt blev det tæt, inderen tilkæmpede sig sætbold på 20-19, men Axelsen satte ind med et offensivt ryk og så skulle kampen i ombolde. Efter gode slag fra bagbanen kunne Srikanth dog tage sættet med 22-20.


Se interviewet med Viktor Axelsen efter kampen


Tredje sæt startede egentlig lidt som første, hvor spillerne fulgtes ad og spillede flot på både nettet og bagbanen. Men så er det som om, der skete et eller andet i kampen. Axelsen blev passiv og lavede mange fejl og inden længe gik det stærkt.


Inderen udnyttede Axelsens passivitet og lavede ingen fejl. Hurtigt var verdens nummer 8 trukket fra og kunne gå fra banen med sejren med cifrene 14-21, 22-20, 21-7. 


- Srikanth spiller bedre end jeg gør til slut i andet. Jeg skulle have vundet andet sæt, hvis jeg skulle have vundet den kamp her. Det er mega ærgerligt, fordi jeg følte, jeg havde muligheden, men han var sgu bare bedre end mig, sagde Viktor Axelsen efter kampen. 

Ærgerligt nederlag for Axelsen, der ellers havde publikums støtte hele vejen gennem kampen. 


Klik her og se dagens resultater







 
Delete item?