Cookies
Badminton Photo

Badmintonligaen: Aarhus AB vinder lokalopgør

9/7/2017 10:33 PM |  XXBadminton DK res |  Jonas Rasmussen
Aarhus AB trak det længste stå i lokalbraget mod Højbjerg. Oprykkerne fra Gentofte slog Greve, og så var der favoritsejre til Skovshoved og Solrød Strand, mens Team Skælskør-Slagelse vandt over Vendsyssel her i anden runde af Badmintonligaen 2017/2018.

I Aarhusforstaden Højbjerg vandt Aarhus AB aftenens lokalopgør med 4-2. Sejren blev sikret via sejre til Anders Antonsen, Kasper Antonsen/Philip Seerup, Lim Yin Fun og Anne Kathrine Hansen/Emilie Furbo.

Dermed lægger den aarhusianske storebror sig op i toppen af Badmintonligaen sammen med Skovshoved efter sæsonens to første runder, da de i første runde slog Gentofte.
Netop oprykkerne fra Gentofte hentede sæsonens første sejr i landets bedste række, da de slog Greve med 4-2. I tirsdags måtte de se sig slået til Aarhus AB, men allerede to dage efter, slog de tilbage og sikrede sig tre point til stillingen.

Gentofte tog fuldt hus i singlerne, hvor Sofie Holmboe Dahl, Joshua Eipe og Mads Christophersen vandt, mens Frederik Colberg/Line Christophersen tog den eneste Gentofte-doublesejr. Isabella Nielsen/Rikke Søby og Mathias Christiansen/Rasmus Kjær vandt for Greve, der måtte undvære David Daugaard.

Team Skælskør-Slagelse fik alle tre point i hjemmesejren på 4-2 over Vendsyssel, efter de måtte ud i Golden Set mod Greve i tirsdags. Omvendt uddelte Vendsyssel klø til Værløse med deres 6-0-sejr, men i dag måtte de selv se sig slået til sidste sæsons sølvvindere.

Carolina Marin fik sin første sejr som TSS-spiller, da hun sammen med Søren Gravholt vandt over Jacco Arends/Cherryl Seinen 19-21, 21-16, 21-16. Desuden sejrede Mark Caljouw, Kalla Koljonen og Kam Astrup/Scott Evans.
Favoritterne og de forsvarende mestre fra Skovshoved måtte i aftes undvære Mads Pieler Kolding, mens Kamilla Rytter Juhl var tilbage, efter hun sad ude i førsterundekampen mod Solrød Strand.

Udskiftningen i truppen gav dog ingen nerver hos de rutinerede skovsere. De vandt overlegent 6-0 på hjemmebane over Odense OBK. Kun damesinglen mellem Mette Poulsen og Airi Mikkela blev trukket ud i tre sæt, mens de øvrige fem kampe blev vundet i to.

I Værløse var der lidt mere spænding om stillingen, selvom resultatet til sidst så meget overlegent ud til fordel for gæsterne fra Solrød Strand, der vandt 6-0 og fik rettet op på første spillerundes nederlag til Skovshoved.
Hele fem kampe gik ud i tre sæt, hvoraf alle kampe blev vundet af Solrød-spillere. Eneste kamp der blev afgjort i to sæt var sejren på 21-13, 21-19 til Rasmus Fladberg/Alexander Bond, der til trods for nederlaget også spillede en flot kamp mod Carsten Mogensen/Mads Conrad-Petersen. 

Niclas Nøhr havde fået ny mixedmakker i Amanda Madsen, og de slog Kristoffer Knudsen/Mai Surrow 18-21, 21-19, 21-17, mens Maiken Fruergaard var sat sammen med Emma Karlsson i deres sejr på 6-21, 23-21, 21-14 over Julie Finne-Ipsen/Sara Lundgaard.

Mia Blichfeldt vandt 21-15, 21-14, 21-12 over Julie Dawall Jakobsen, og Hans-Kristian Solberg Vittinghus er stadig ubesejret i Solrød Strand-trøjen efter sit comeback til klubben, da han her til aften vandt 14-21, 21-15, 21-13 over Rasmus Messerschmidt. 

Klik her og se den samlede stilling i Badmintonligaen 2017/2018

Vi har for alvor fået Badmintonligaen skudt i gang henover de seneste tre dage, og vi glæder os til næste spillerunde der spilles tirsdag den 3. oktober.







 
Delete item?