De indonesiske storfavoritter kæmpede sig til en sejr over danske Mathias Christiansen/David Daugaard, som ellers leverede en flot kamp, der både udløste jubel og empati fra det fremmødte publikum.
Mathias Christiansen/David Daugaard mødte torsdag aften nummer et på verdensranglisten indonesiske Marcus Fernaldi Gideon/Kevin Sanjaya Sukamuljo i et intenst opgør om en plads i kvartfinalen ved DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR.
Selvom indoneserne var klare favoritter, skulle de alligevel ikke have lov til at gå af banen uden kamp, hvilket Christiansen/Daugaard i den grad også kæmpede for, at de skulle få.
I første sæt fik danskerne et par gode muligheder, som de formåede at udnytte. Men Gideon/Sukamuljo havde brugt meget tid på at øve deres smash og hentede herigennem en del point hjem. Første sæt ender med en sejr til den indonesiske herredouble på 21-14.
I andet sæt fortsætter Christiansen/Daugaard det gode spil, men det gør Gideon og Sukamuljo også. Der var fortsat et godt tempo på begge sider af nettet, men indonesernes hurtighed kunne ikke hamles op med, og danskerne måtte se sig slået med resultatet 14-21, 16-21.
Selvom modstanderen ikke kunne være større i øjeblikket, så havde Christiansen/Daugaard ikke overgivet sig på forhånd. De havde arbejdet hårdt for at blive klar til kampen.
- Vi har forberedt os til kampen ved at se en hel masse videoer af Gideon og Sukamuljo, og selvfølgelig trænet, men det var ikke nok, siger en tydeligt skuffet Christiansen/Daugaard.
Selvom rejsen i DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR er slut for de to talentfulde danskere, så kan de stadig se tilbage på positive oplevelser, som de vil tage med sig.
Vi synes, vi spillede en rigtig god kamp mod tyskerne Mark Lamsfuss og Marvin Emil Seidel i onsdags, så det er et godt minde og en kamp, vi kan føle os stolte af, siger Christiansen/Daugaard.