Cookies
Badmintonphoto

Mange overraskende sejre i torsdagens kampe

10/20/2017 1:20 AM |  XXBadminton DK res |  Jade Wittenkamp & Josefine Falkenberg Sennefelder Jensen
Torsdag bød på mange spændende, men også overraskende kampe, hvor flere favoritter måtte forlade turneringen og flere underdogs løb med sejrene.  

Blandt de overraskende sejre ses det danske mixeddouble par Sara Thygesen/Niclas Nøhr som spillede sig gennem kvalifikationsrunden og i dag vandt over det japanske par Misaki Matsutomo/Yugo Kobayashi. Danskerne kæmpede bravt, hvilket var nok til at sikre dem sejren og efter 35 minutter gik danskerne fra banen som vindere.

- Det er en rigtig stor sejr. Vi er meget tilfredse med kampens forløb, især den måde vi håndterer taktikken, vi lægger. Den synes jeg, vi fuldfører næsten til perfektion, sagde Niclas Nøhr efter sejren.

En anden meget overraskende sejr var da den franske mixeddouble Ronan Labar/Audrey Fontaine slog kinesiske Lu Kai/ Huang Yaqiong i en vanvittigt spændende kamp. Særligt andet sæt var en lang og sej omgang, hvor de to mixeddoubler kun ventede på, at to dueller i træk ville falde ud til deres fordel. Kampen endte 21-19, 30-29. 

Du vil muligvis også være interesseret i: Video: Tag med bag kulissen

Et overraskende nederlag led malaysiske Lee Chong Wei, da han mødte indiske Prannoy H. S. Begge herrer var kvikke på fødder, men Prannoy var lige skridtet foran, hvilket førte til en sejr på 21-17, 11-21, 21-19.

Selvom danske Anders Antonsen ikke vandt mod nummer to på verdensranglisten koreanske Son Wan Ho, så var det spil han lagde for dagen så skarpt, at selv Son Wan Ho havde svært ved at følge med. 

Antonsen kæmpede bravt og blev belønnet i første sæt med resultatet 22-20. I andet sæt var Son Wan Ho blevet varmet op og gav Anders Antonsen kamp til stregen. De to herrer måtte ud i et tredje sæt, hvor Son Wan Ho for det meste var et skridt foran. Kampen endte med en sejr til Son Wan Ho med resultatet 20-22, 21-14, 21-18.        


Der var dog også en række knapt så overraskede sejre, som gik til favoritterne i dagens kampe. 

Her er blandt andet tale om den første kamp, som blev spillet på bane tre. Det var ellers en flot affære, da danske Kim Astrup/Anders Skaarup Sørensen mødte nummer tre på verdensranglisten i form af japanerne Keigo Sonoda/Takeshi Kamura. Kampen var velspillet med mange lange dueller og kamp til stregen fra begge sider af nettet. Til slut trak de japanske favoritter det længste strå og tog sejren med 23-21, 21-18. 

- De var lige lidt mere rutineret i slutningen af sættet og det var det, der gjorde forskellen i dag, siger Kim Astrup om første sæt, hvor danskerne hang på hele vejen.

Til de ikke helt så overraskende sejrer hører opgøret mellem damedoublen Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl og Gabriela Stoeva/Stefani Stoeva under. Kampen blev dog alligevel en ren gyser, da kampen nåede ud i tredje sæt med en stilling på 21-20 til Stoeva-søstrene. Trods at Kamilla Rytter Juhl måtte modtage behandling på sit venstre knæ i kampens sidste afgørende minutter, slap danskerne alligevel af sted med en sejr og er videre til kvartfinalen.   

 
Mathias Boe/Carsten Mogensen var også favoritter i kampen mod Or Chin Chung/Tang Chun Man fra Hong Kong. Kampen, men kampen blev meget nervepirrende, da Boe/Mogensen var bagud i 10-15 i tredje sæt. De begyndte dog hurtigt at hæle ind på Or Chin Chung/Tang Chun Man og snuppede det sidste sæt og blev hyldet af publikum med vild jubel. En tæt, men velfortjent sejr på 23-21, 21-8, 21-19.   

- Når det ikke lige kører, så må man jo kæmpe, og det gjorde vi igen i dag, siger Mathias Boe.

Kampen mellem indonesiske Marcus Fernaldi Gideon/Kevin Sanjaya Sukamuljo og danske Mathias Christiansen/David Daugaard gik til indoneserne, som er nummer et på verdensranglisten. Alligevel leverede danskerne en flot kamp, men måtte gå af banen uden en plads i kvartfinalen med resultatet 14-21, 16-21.  

Heller ikke så overraskende var det, da Viktor Axelsen vandt over Wei Nan fra Hong Kong. Selvom Wei Nan gav verdensmesteren hård modstand og vandt første sæt 21-17, så kom Axelsen alligevel lagt bedre ud i andet sæt og vandt 21-10. Tredje sæt var meget tæt, men Axelsen formåede til sidst at sikre sig sejren med 17-21, 21-10, 23-21.   

Da der under kampene torsdag aften opstod problemer med TV-lyset på bane tre, blev de kampe som var planlagt på bane tre rykket til bane et og to.







 
Delete item?