Cookies
Badminton Danmark

Er du klar til BadminPlay i U15 E-rækken?

10/27/2017 11:33 AM |  XXBadminton DK res |  Jonas Kildegaard Rasmussen
Nu er Badminton Danmark endelig klar med BadminPlay for U15 E-rækken. Nu er spørgsmålet blot, om du også er klar til at prøve kræfter med det nye og sjove spilkoncept?

Sidste år indførte Badminton Danmark det helt nye spilkoncept BadminPlay. Det blev i første omgang indført i U13, og nu er vi klar med BadminPlay for spillerne i U15 E-rækken. Spillet lægger sig i direkte forlængelse af de opdaterede regler for U13 E-rækken.

Der er fokus på at udvikle de centrale kompetencer for U15-spillerne med udgangspunkt i BATK (Badmintons Aldersrelaterede TræningsKoncept).


Den første BadminPlay U15-turnering bliver afholdt som del af ESG´s U15 E-række den 11.-12. november 2017. 

Som optakt til denne turnering afholder Badminton Danmark i samarbejde med en klub i øst og en klub i vest to træningssamlinger den 7. november for at forberede spillerne til denne turnering:

Øst: Holbæk, Stenhus Gymnasium, kl. 18-21.
Tilmelding skal ske senest den 2. november til boom@badminton.dk

Vest: Viby BK, kl.15-18.
Tilmelding skal ske senest den 2. november til mettefaust@gmail.com

Hillerød Badmintonklub afvikler desuden U15 E-række BadminPlay den 3.-4. marts 2018. 

Har du spørgsmål, kommentarer eller gode forslag, er du meget velkommen til at kontakte os i arbejdsgruppen bag BadminPlay: Preben Nørgaard, Lennart Engler, Ulrik Jansen og Bo Ømosegaard.

God fornøjelse med spillet – vi glæder os til at se jer.






 
Delete item?