Vi er glade for at kunne byde Jonas Roulund velkommen som ny kommunikationskonsulent i Dansk Kegle Forbund!
Jonas’ vigtigste opgave bliver at styrke kendskabet til vores sport og gøre Dansk Kegle Forbund mere synlig – både internt i klubberne og eksternt over for potentielle medlemmer og familier.
�� Han skal bl.a. hjælpe med:
· Support og sparring om Facebook og sociale medier
· At understøtte klubberne med idéer, inspiration og nye perspektiver
· At udvikle nye kampagner og synlighedsstrategi sammen med bestyrelsen
Jonas er uddannet journalist og har erfaring fra bl.a. Dansk Golf Union og Dansk Sportsdykker Forbund, hvor han har arbejdet med medlemstilgang og fastholdelse.
Har du en god historie eller en idé, der kan være med til at vise sporten frem? Så tøv ikke med at tage fat i Jonas på tlf. 41608001 eller mail jro@kegler.dk
Vi glæder os til samarbejdet – og til at tage endnu et skridt mod at gøre keglesporten mere synlig og attraktiv!